“Vores koncentrationsniveau skal være 100%” – Gabriel Iffe Lundberg

Horsens IC spillede onsdag aften kamp 3 i semifinalen mod Hørsholm 79ers i Forum Horsens, en sejr ville sende dem i DM finalen og en nederlag ville sende dem en tur til Sjælland igen. Men grundspillets mest dominerende hold, skuffede ikke deres fans, de vandt kampen med 83-74. Gabriel Iffe Lundberg havde 23 point og 8 rebounds, vi tog en snak med ham om kampen, og om hvad der skal fokuseres på frem mod finalerne.

I vinder endnu en tæt kamp mod Hørsholm 79ers. Hvad var det for en kamp?

Det var en meget intens kamp, hvor der blev kæmpet til allersidste minut. Vi kommer godt fra start, og får gode scoringsmuligheder de første 5-6 minutter af kampen. Derefter er det op ad bakke for os. De tvinger os til svære beslutninger, og de dominerer rebound spillet. I anden halvleg formår vi at spille vores spil. Vi spiller sammen, og har selvtilliden i orden. Og der er vi bedst.

Jonas V. Jensen

Horsens Ic er klar til DM finalen mod Bakken Bears.
Foto: Martin Qvist Tyron

Det har været en fed serie mod Hørsholm 79ers. Hvordan ser du tilbage på serien?

Først og fremmest vil jeg sige stort tillykke til Hørsholm 79’ers for et flot, og meget imponerende sæson. Det er et godt hold med et mandskab, som vægter solidaritet meget højt. Det var en hård og meget fysisk serie, hvor man kunne se at begge hold virkelig skulle spille 100% for at få en sejr.

Er der noget i kan tage med fra semifinale kampene mod Hørsholm, og ind i en finale?

Det vi kan tage med fra serien er, at vi skal lære at starte vores kampe meget stærkere end vi har gjort indtil videre. Vi skal være meget bedre til eksekverer vores angreb. Vi skal være bedre til at skabe en balance mellem de hurtige afslutninger og så de lange angreb. Vores koncentrationsniveau skal være 100% alle 40 minutter i hver kamp, når vi går ind i finaleserien.

Hvis vi kigger på dit spil, så har det været lidt op og ned, i kamp 3, havde du 23 point, og spiller en god kamp. Er du tilbage hvor du gerne vil være?

Det har været svært for mig, at skulle finde mig selv denne sæson. Vi har rigtig mange våben og dygtige scorer på holdet. Derfor skal man være indforstået med at vi har seks spillere, som kan gå ud score 20+ på hvilken som helst aften. Jeg ved ikke om man kan sige, at jeg er helt tilbage endnu. Jeg tager en kamp ad gangen, og så må vi se hvad der sker. Men mit eneste fokus for finaleserien er så aggressiv som muligt.

Første DM finale spilles i Forum Horsens d. 18/4 og modstanderen bliver Bakken Bears.