“Vi holder foden på pedalen” – Oliver Strøh

Lørdag eftermiddag lykkes det for SISU at hive sejren hjem over topholdet fra Bakken Bears. Draginis med en tripple double, McGrew meget tæt på en tripple double, og så Oliver Strøh med 22 point, en virkelig flot kamp af SISU. Vi har taget en snak med Oliver for at hører ham om kampen. 

I vinder med 108-100 over Bakken Bears, hvad var det for en kamp?

Det var en meget uptempo og scoringsrig kamp. Bakken presser og trapper meget fuldbane og begge hold spiller meget fastbreak i forvejen, så der bliver spillet meget få halvbane angreb for begge hold og mere ofte er det hurtige fastbreak eller udvidet fastbreak angreb med drives og hurtige boldbevægelser, der hvor forsvaret ikke er nået helt på plads endnu.

Hvad var det der lykkes så godt for jer?

Vi holder foden på pedalen under hele kampen. Både i angreb og forsvar, men især i angrebet flød spillet. Vi afleverede bolden godt og hurtigt som gør at vi får gode skud med meget høje procenter, men bakken er stadig gode og de gør det samme. Forskellen ligger i stabiliteten, idet vi formår at holde bakkedalene i vores spil meget korte, mens bakken virker til at miste gassen lidt i nogle perioder.

I har fået ny træner (Jim Jabir) hvad har han betydet for holdet?

Han har kun været her kort, men det har været vigtigt for os at have en leder at samle os omkring. Vi har dog som hold generelt formået at samle os efter et lidt turbulent årsskifte og der virker den nye træner til at være et scoop.

Hvordan skal i følge op på denne kamp?

Holde momentummet kørende. Vi har fået en træner vi bestemt synes godt om og har lige slået holdet med størst budget i ligaen. Der er lang tid tilbage af sæsonen og der absolut ingen på vores hold, der mener vi er på den plads i ligaen som vi burde være på, men vi er godt klar over at det er vores egen skyld. Nu handler det bare om sørge for at vinde så meget fra nu af indtil slutspillet og se hvad vi kan formå.

Det bliver spændende at se om SISU kan følge op på denne sejr i deres næsten kamp i basketligaen.