“Som klub er vi som en stor familie” – Mike Nielsen

Mike Nielsen, brænder inderligt for basketball spillet, og ikke mindst for Randers Cimbria. han er det man kalder klubbens mand. Han måtte sidste år trække stikket i et stykke tid, da en sene ved knæet blevet overrevet af to omgange. Han er nu i gang med genoptræning. Men indtil han bliver klar til at komme på banen i de blå og hvide farver som pryder Randers Cimbrias farver, har han valgt at trække i træner tøjet og er blevet Ass. coach ved siden af Morten Hansen. Vi har taget en snak med Mike Nielsen, for at hører ham om hans situation omkring hans knæ, og hvordan det bliver at sidde på bænken som træner.

Du har fået en ny rolle hos Randers Cimbria i den kommende sæson, Ass. coach, hvordan ser du frem til den rolle?

Jeg ser virkelig meget frem til den nye rolle som Ass. Coach. Med de knæproblemer og operationer som jeg har været igennem det sidste års tid hvor jeg har været sengeliggende i noget der ligner 6-7 måneder har jeg virkelig haft meget tid til at tænke over tingene. Det er klart at jeg selvfølgelig helst ville have fortsat som spiller i den kommende sæson men der er jeg ikke helt endnu.
Jeg har løbende haft snakke med Morten om at blive i og omkring klubben og få denne rolle som Ass coach men jeg har også snakket en del med mine brødre omkring det. Disse samtaler har helt klart været en medvirkende faktor til mit valg. Et andet aspekt som også har været en faktor for mit valg er at min genoptræning går så godt som den gør, derved er det endnu mere positivt at jeg nu kan blive i gamet indtil jeg en dag forhåbentligt bliver klar til at trække trøjen over hovedet igen.
Jeg er generelt super glad og stolt over at klubben har valgt at vise mig denne tillid så jeg går ind og bidrager med det til holdet som jeg kan.  Det bliver ikke en revolution men jeg ville finde min plads i setuppet og hjælpe til med det taktiske aspekt i form af scouting gameplans og fordeling af minutter.
Morten og jeg har altid haft den samme filosofi og jeg er sikker på at vi får et godt samarbejde, lige præcis som vi har haft det som spiller og træner.

Mike skal i den kommende sæson være ass. coach for Randers Cimbria.

Mike skal i den kommende sæson være ass. coach for Randers Cimbria.

Hvad føler du at du kan bidrage med som Ass. Coach hos Randers Cimbria?

Jeg føler at jeg kan bidrage med flere ting. Som nævnt før så skal jeg selvfølgelig finde mit fodfæste i transformationen fra spiller til træner men det primære som jeg vil hjælpe med er gameplan, scouting og fordeling af minutter.
Som klub er vi som en stor familie så bare det at man kan hænge ud med hinanden og se hinanden dagligt vil bidrage til en god stemning hvilket altid har påvirket vores spil i en positiv retning.

Du har haft nogle knæ problemer, hvad er status?

Min status er den at det går super godt og over al forventning. Til dem som ikke ved det så er min sene ved knæet blevet overrevet af to omgange. Derfor var mine udsigter efter min 2. Operation ikke vildt gode men som jeg fik af vide af lægerne så kunne de ikke spå hverken om jeg ville komme tilbage eller ej. Så jeg har derfor arbejdet og genoptrænet som en sindssyg lige siden hvilket har gjort at jeg i dag står langt bedre og med langt bedre forudsætninger for en dag at komme tilbage på banen end hvis jeg ikke havde vist den arbejdsmoral som jeg har. Jeg er ikke typen der tuder over mit uheld og heller ikke en person som føler at det er synd for mig. Sket er sket og jeg har virkelig fået bevist overfor mig hvilken type person jeg er. Min afødes fars bedste råd var at man altid skal komme op på hesten og komme videre og at man ikke skal beklage sig over hvad der er sket men derimod kigge frem mod hvad man kan opnå. Det er virkelig et råd som jeg har taget til mig og det har betydet alt.

Hvornår kan vi forvente at se dig tilbage på banen?

Det er uvidst hvornår jeg kommer tilbage men jeg vil gøre alt for det. Basketball betyder ALT for mig det er virkelig min store passion i livet. Det har altid betydet alt for mig og det er det jeg bruger alt min tid på. Selv i den tid jeg har været skadet har jeg brugt flere timer på enten at se det eller følge med i forskellige ligaer osv. Analysere kampe/plays og generelt bare udvikle min viden indenfor basketball.

Hvad forventer du dig af holdet i den kommende sæson?

Jeg forventer rigtig meget. Vi er ved at få samlet et rigtig godt holde på benene! Jeg er sikker på at vi kommer til at overraske de fleste.

Randers Cimbria har endnu ikke offentliggjort ret mange spillere til den kommende sæson, men det bliver spændende at følge hvad der kommer af spillere, noget vi selvfølgelig vil følge op på.

Husk at “like” merebuepaa.com inde på Facebook, for at følge med ligaen.