“Samle alt det der har virket” – Nicolas Christensen

Fredag aften havde Stevnsgade SuperMen inviteret til basketball i Nørrebrohallen. Det blev en kamp som man fra Stevnsgades side nok gerne vil glemme ret hurtigt, et nederlag på 53-94 til den kommende kvartfinale modstander, er næppe hvad man havde ønsket sig. Vi tog en snak med Nicolas Christensen for at hører ham om kampen og hvordan de skal se fremad. 

I får en ordentlig snitter af Bakken Bears, hvad var det for en kamp?

Kampen mod Bakken var en sørgelig affære, præget af at vi ikke kunne kaste en sten i havet. Vi kommer frem til nogle OK afslutninger i starten af kampen, som vi plejer at have bedre held med. Men derefter var det som om at alle fik en lille smule lim på hænderne, for bolden blev bare generelt flyttet alt for langsomt efter vores dårlige start.

I har spillet gode kampe mod Bakken Bears i denne sæson, hvad var det der ikke lykkes for jer i kampen?

Det er næsten nemmere at snakke om hvad der lykkedes, da der var for meget af det andet. Spøg til side, så tror jeg at trænerne brugte kampen til at prøve nogle ting af inden vi møder Bakken i kvartfinalen i slutspillet. Vi havde svært ved at etablere flow i vores spil, og en del ‘tilfældige’ afslutninger, som gjorde at de kunne løbe på os og komme til alt for nemme afslutninger(over 70% i 2FG, siger det hele).

Nicolas Christensen og resten af Stevnsgade SuperMen fik en ordentlig øretæve af Bakken Bears.  Foto: Robert Dines/Laila Dokkedal

Nicolas Christensen og resten af Stevnsgade SuperMen fik en ordentlig øretæve af Bakken Bears.
Foto: Robert Dines/Laila Dokkedal

Bakken Bears er også jeres modstander i de kommende kvartfinaler, hvad skal i have kigget på inden de kampe?

Det er et godt spørgsmål, vi skal se om vi ikke kan samle alt det der har virket for os, imod Bakken i de kampe der har været tætte og de perioder vi faktisk har vundet. Hårdt forsvar, og en ekstra aflevering i angrebet har virket godt for os(og det gør det nok for alle hold). Når alle 5 der er på banen vælger at ofre sig for holdet, plejer det at gå godt for os, men det er stort set kun sket når vi ikke har roteret så meget. Med det sagt så vi skal bare give den gas, tror alle forventer at Bakken går videre fra serien, men kampene skal spilles, og vi skal gøre alt hvad vi kan for at sætte en stopper for deres avancement.

4. Men først skal i møde Team Fog Næstved, hvordan skal i forberede jer til den kamp? Og hvordan skal den vindes?

Vi skal ikke gøre noget usædvanligt i vores forberedelse, træning og se game tape som vi plejer. Vi skal spille hårdt forsvar, og spille for hinanden i angrebet, på den måde kan vi forhåbentligt slutte grundspillet af med en sejr.

Stevnsgade SuperMen får det svært i kvartfinalen, men først skal de se om de kan besejre Team Fog Næstved.