Pokalen: Stevnsgade sejrede på ny

Der var en god stemning i Forum Horsens, da Pokalfinalisterne trådte på banen, lørdag eftermiddag. Lemvig og Stevnsgade tørnede sammen foran mere end tusinde fans og kampen skulle vise sig at blive, alt det man kan forvente sig af en Pokalfinale.

Damernes pokalfinale startede med tæt spil, og med hurtige scoringer til begge hold. Efter 2 minutters spil var stillingen 4-6 til Lemvig.

022Kampens første 3-pointscoring kom fra Stevnsgades Hanna Sheikh, som bragte Stevnsgade foran 13-10. Lemvig formåede dog hurtigt at svare igen med 2 point af Kaitlyn Mathieu, og derefter 2 point af Ivana Udovalieva, som bragte Lemvig i front.

Lemvig formåede at styre spillet i det meste af 1. periode, men hen mod slutningen af perioden, fik 3 point af Hanna Sheikh gang i Stevnsgade, og 2 point af Ida Tryggedsson med 1 minut tilbage af periode, gjorde stillingen ligge: 18-18.

Ivana Udovalieva afsluttede perioden med 3 point, og sikrede dermed Lemvigs føring frem mod 2. periode.

I anden periode var det Lemvig der var det første hold til at ligge point i kurven. Stevnsgade svarede dog hurtigt igen med to point af Ida Tryggedsson, og derefter var det Stevnsgade der satte sig på kampens tempo.

Nogle minutter inde i 2. periode satte Hanna Sheikh sin 3. 3’er i kampen, og bragte derved Stevnsgade foran 28-25. Stevnsgade overtog som nævnt, stille og roligt kontrollen af spillet på banen, men Lemvig var langt fra ude af kampen. Specielt mht. defensive rebounds var Lemvig stærke, og tog dobbelt så mange rebounds under egen kurv som Stevnsgade.

Første halvleg sluttede med 2 point af Kaitlyn Mathieu fra Lemvig, der sikrede en pause ring til Lemvig på 40-39, efter Lemvig for alvor kom tilbage i de sidste minutter af perioden, og viste flot spil. Spil, som skulle blive spændende at se, om de kunne føre videre til 2. halvleg.

Kampen var fortsat tæt i 3. periode. Holdende skiftedes til at score, men det var Stevnsgade der midtvejs i perioden trak fra. Med 3 point af Hanna Sheikh blev stillingen 47-54, og det så ikke umiddelbart ud som om at Stevnsgade ville sænke tempoet.

Det var Stevnsgade der styrede kampen, men alligevel formåede de ikke at rykke sig helt fri af Lemvig, og derfor var stillingen relativt lige da 3. periode sluttede. Stillingen frem mod 4. periode var: 54-59.

I 4. periode blev kampen for alvor tæt igen. Efter 3 minutters spil var stillingen: 64-64. Der blev gået til den rent fysisk, og det var tydeligt at begge hold virkelig ønskede at vinde. Stevnsgade var mest aggressive i deres angrebs spil, mens Lemvig stod for dominansen i reboundsspillet. Dette både angrebs- men i særdeleshed også i forsvarsspillet, hvor Lemvig var stærkt dominerende. Lemvig havde  til gengæld, dobbelt så mange turnovers som Stevnsgade i kampen, og derfor var stillingen også så lige i det meste af kampen, eftersom holdende havde, mere eller mindre, lige mange possessions.

Med 3,5 minut tilbage af kampen lagde Katrine Dyszkant 2 point i kurven, og derved kom Stevnsgade foran med 9 point til stillingen: 68-77.

3 point af først Kaitlyn Mathieu og derefter Ivana Udovalieva bragte Lemvig inden for rækkevidde af sejren med 2 minutter tilbage af kampen, og en stillingen på 74-79. Men Stevnsgade svarede fortfarende igen og med en stillingen på 74-83 med 40 sekunder igen, lignede det en Stevnsgade sejr for andet år i træk. Og det blev også en sejr til Stevnsgade med cifrene: 77-85.

Det var en forrygende Pokalfinale i Forum Horsens. Intens, spændende og velspillet for begge holds vedkommende.

Kampens MVP blev Hanna Sheikh som med 24 point i kampen, hvoraf 18 var fra 3’eren, helt fortjent kunne betegnes som finalens Figther.

Boxscore

Perioderne: (21-20)(19-19)(14-20)(23-26) – 77-85

Mest scorende spiller for Lemvig: Kaitlyn Mathieu  24, Ivana Udovalieva 19, Fejes Reka 10.

Mest scorende spiller for Stevsgade: Hanna Sheikh og Ida Tryggedsson Preetzmann 24 point og Maja Gerlyng- Hansen 13.

Woman of the Match: Hanna Sheikh 24 point , 6 rebounds og 4 steals.

 

Tekst   Simon Ravn                    Foto   DBJOmedia