Langhøj Ligaen spillerunde #6 – Vejle vs. København

I dagens anden kamp var Vejle Rolling Devils igen i ilden, og denne gang var modstanderne Copenhagen Thunderwheels, der igennem hele sæsonen har imponeret.

001Også i denne kamp kom Vejle-holdet hurtigt i menneskehænder. De havde ikke noget svar til Københavns høje spillere under kurven, og uden for alvor at spille sig ud havde københavner-holdet efter 1. periode sikret sig en komfortabel føring på 24-8.

Vejle-holdet lod sig dog ikke slå ud og åbnede 2. periode bedst. De nåede at hente et par point ind, inden københavnerne igen trykkede på gassen og med en periodesejr på 18-6 sikrede sig en pauseføring 42-14.

I 3. periode satte københavner-holdet med flot spil og cifrene 24-2 en tyk streg under niveauforskellen mellem de to mandskaber, og der var ikke på noget tidspunkt tvivl om kampens udfald. Men det til trods kæmpede Vejle-holdet ihærdigt videre, og efter en sidste periode, der endte 14-5 i københavnernes favør, kunne spillerne drage tilbage til Vejle efter en indsats, de klart kunne være tilfredse med.

Slutresultat: Vejle Rolling Devils 21-80 Copenhagen Thunderwheels

Foto   Christiane Petersen