Kørestolsbasketball-Weekend i Viborg 11-12 Juni, 2016

 

PRESSEMEDDELELSE: Henover to dage vil Houlkærhallen i Viborg ligge gulv til det bedste som dansk kørestolsbakset har at byde på, når der den 11. og 12. Juni inviteres indenfor blandt nogle af landets bedste kørestolsbaskethold, som i Viborg dyster i en sæsonafsluttende cup-turnering.

Landsholdet vil tillige spille kamp mod sportens ”All-stars”, og så skal medaljerne for 2015/16-turneringen overrækkes.

Turneringsudvalget i dansk kørestolsbasket har i samarbejde med Viborg Dunkers arrangeret en cup-turnering som afsluttende del på 2015/2016-sæsonen, med hjælp fra vores sponsorer, Bjarne Brath A/S, Langhøj Live ApS og Kørestolseksperten ApS. Hold fra den danske Langhøj-Liga skal dyste mod hinanden om den ekstra håneret frem mod næste sæson.

Lørdag vil de deltagende hold spille i et typisk cup-system, hvor de deltagende hold får mulighed for at dyste mod hinanden i kampen om pokaltitlen.

Langhøj-Ligaen har i år været ekstra tæt, så det forventes at alle vil give alt for at vinde og revanchere eventuelle nederlag. Kørestolsbasket er ligesom almindelig basket ikke en kontaktsport, men det er ingen forhindring for fysiske og tændte kampe, hvor ingen af holdene ønsker at give ved dørene. Kampene afvikles mellem 10.00 og 16.30.

Efterfølgende, med start kl. 17:00, samles landets bedste spillere, når der spilles en showkamp mellem Herre Landsholdet og nogle af sportens all-star mænd og kvinder. Kampen vil være hovedattraktion for weekenden og forventes at kunne bringe folk til tilskuersæderne. Landsholdet er under stadig udvikling, og med ny plan for de kommende år vil kampen blive den første af mange indikatorer på holdets udvikling.

Søndag vil der foregå en mindre 3-mod-3 turnering hvor spillerne kan stille op på tværs af hold.

Imellem kampene vil der være underholdning, overrækning af medaljer og mulighed for sponsorer til at vise deres produkter eller services frem.

Turneringen er ment som en god og sjov afslutning på sæsonen, men er samtidig en mulighed for spillerne klubber imellem kan lære hinanden bedre at kende, når der efter slutfløjtet vil være fællesspisning.

Handicapidræt i al almindelighed og kørestolsbasket i særdeleshed, oplever en øget interesse på landsplan, og turneringen i Viborg bliver en god lejlighed for enhver interesseret, til at se nogle af de bedste spillere dyste mod hinanden. Den øgede interesse har yderligere været med til at skærpe og intensivere arbejdet blandt klubberne, som alle er interesserede i at skabe en handicapidræt som på sigt kan udfordre udenfor landets grænser.

For yderligere info om sporten og 2015/2016-sæsonen:

http://merebuepaa.com/category/langhoej-ligaen/

https://www.facebook.com/Dansk-kørestolsbasket-liga-638254632951583/?fref=ts

Arrangementet løber af stablen:

11.-12. Juni 2016

lør. kl. 10-19 og søn. kl. 9-13

Houlkærhallen, Viborg

 

/Indsendt