“Jeg syntes ikke vi er trætte” Nicolai Iversen

Tirsdag aften bød på topopgør i Basketligaen, hvor Bakken Bears tog imod de forsvarende mestre fra Horsens IC. Nicolai Iversen, giver her sine kommentarer på opgøret. 

I spiller en fornuftigt 1. Halvleg og er foran med 16 på et tidspunkt, hvad var det der lykkes så godt for jer i 1. Halvleg?

Vi spiller 19 solide minutter til at starte kampen og falder lidt af på den i det sidste minut af halvlegen. Jeg syntes vi dækkede godt op og holdte vores aftaler i forsvaret.

Nicolai Iversen

Nicolai Iversen

I går lidt ned i gear, og Horsens begynder at ramme lidt flere skud, og ender med at tabe kampen. Hvad gik der galt i 2. Halvleg?

Det er svært at pege på en ting der gik galt, klassikere som ikke at få stoppet deres transition og rebounding ville være et godt sted at starte.

I ligger stadig nr. 2, det er vel en placering i gerne vil beholde inden slutspillet? Og hvad skal der til for at beholde den placering?

Jeg er ikke så fokuseret på stillingen lige nu, for os som hold er det vigtigt at vi har en god følelse på banen og den skal vi finde frem og værne om hen imod playoffs.

I har spillet mange kampe allerede i sæsonen, er i trætte?

Jeg syntes ikke vi er trætte, det er for let at skyde skylden på det.

Kan det være svært at finde motivationen frem når det hedder Basketligaen frem for hvis det hedder Europe Cup?

Der er ikke noget problem med motivationen i en fyldt Vejlby Risskov hal, en klasse ramme om en underholdende kamp hvor Horsens IC desværre vandt.

Interview   Thomas Sauer Hvidholm