“Jeg har det dejligt i Hørsholm” – Mikael Vincents Nielsen

Hørsholm 79ers er kommet fint fra land, i de nye sæson. Det viste de i mandags, da de på udebane vandt med 64-71 mod Team Fog Næstved. Holdet ligger lige nu på en femte plads i Basketligaen, men der er ingen tvivl om at de kigger op af. Udover det, så er de i Pokalsemifinalen, hvor de endnu en gang skal op i mod Team Fog Næstved. En af de spillere som virkelig har fået gang i sit spil, er Mikael Vincents Nielsen, Vi tog en snak med ham efter kampen.

Frederik HN får masser af ros med på vejen af Mikael Vincents Nielsen. Foto: Hørsholm 79ers

Frederik HN får masser af ros med på vejen af Mikael Vincents Nielsen. Foto: Hørsholm 79ers

I vinder en tæt kamp mod Team Fog Næstved på udebane. Hvad var det for en kamp?

Det var en kamp hvor vi viser at vi kan holde fokus over en stort set en hel kamp. På trods af dårlige starter på 1. og 3. periode panikker vi ikke og formår at få kontrol over kampen igen.

Hvad er det der lykkes så godt for jer for tiden?

Det er ikke nogen hemmelighed at vi er et forsvars hold, og det er det vi er lykkedes med de kampe vi har vundet i år. Kampen i mandags var efter min mening et solid eksempel på kollektivt forsvar

Hvad betyder denne sejr for jer? Udover at i er favoritter mod Team Fog Næstved i pokalsemifinalen?

Det er første gang vi kørte hjem i bussen i år med en sejr. Tror det er et stort skridt at tage som hold, at tage på “road-trip” og komme hjem med en sejr. Ved ikke om vi er favoritter mod Næstved, men vi vil gerne i pokalfinalen.

Det virker som om at du har steppet din spil et ekstra stykke op. Har du fundet dit match med Hørsholm 79ers?

Jeg har det dejligt i Hørsholm. Klubben, trænerne og spillerne har været intet mindre end fantastiske siden jeg kom, så på den måde er det et dejligt match. Tror bare min rolle er anderledes i år end det har været tidligere år på andre hold. fx. at spille med en som Freddy gør livet lettere for alle på holdet, specielt for mig. Mens han tager sig af alle de ting jeg har skulle gøre på tidligere hold, kan jeg bare løbe og lege idiot på sidelinjen.

Hvad skal der arbejdes på i hallen, til træning inden næste kamp?

Vi skal få integreret vores nye amerikaner endnu bedre her den kommende uge, og så ellers forberede os som vi skal, for at kunne vinde vores næste kamp på lørdag.

Hørsholm 79ers møder i morgen, Horsens IC på udebane i Forum Horsens. Kampen starter kl. 15.00.