“Endnu en fantastisk oplevelse” – Nikoline Østergaard

Virum Go Dream har spillet sig i Pokalfinalen, modstanderen er Lemvig Basketball. Der er ikke mange fra Virum Go Dream som har stået i en pokalfinale, men det kommer de i dag. Vi har taget en snak med en af de bedste forwards i landet, Nikoline Østergaard, Nikoline som snitter 15 pts og 5 rebounds pr. kamp i dameligaen. Vi har snakket lidt om hvad det betyder for holdet, at være i en pokalfinale og hvad vi kan forvente os af kampen.

I er i pokalfinalen. Hvad betyder det for jer?

Vi glæder os alle utroligt meget til at spille pokalfinalen. Det bliver forhåbentligt endnu en fantastisk oplevelse for holdet.

Hvor stort vil det være at tage pokaltitlen med hjem til Virum?

Det ville være rigtigt stort. Vi er ikke mange på holdet som har været i en pokal finale før og slet ikke for Virum.

I møder Lemvig, hvad kan vi forvente os af kampen?

Begge hold kender hinanden rigtigt godt. Lemvig er et rigtigt godt hold og har mange gode spiller, så jeg tror at det bliver en meget tæt kamp.

Hvad skal i gøre for at vinde pokalfinalen?

Vi har vores spille concept og det skal vi ikke ændre på. For os handler det om at have den rigtige balance mellem angreb og forsvar, gør vi det er vi meget svære at spille imod.

Hvem vinder pokalfinalen?

Det gør Virum.

Finalen mellem Lemvig Basketball og Virum Go Dream starter i dag kl. 14.30 i Forum Horsens.