“En super intens kamp” – Andreas Meilby

Forud for aftenens kamp mellem Team Fog Næstved og Hørsholm 79’ers, har merebuepaa talt med Andreas Meilby, om Hørsholms sidste kamp mod Horsens IC, samt sæsonens sidste kamp mod Næstved. 

I spiller endnu en tæt kamp mod Horsens IC i semifinalen, hvad var det for en kamp?

Det var en super intens kamp, hvor begge hold på skift havde gode perioder. Kampen havde lidt af det man kan forvente af en slutspilsserie, med en masse in-fight og hårdt spil. Det var ikke nødvendigvis kønt spil hele vejen igennem, men super intenst i gode rammer.

Hvordan ser du tilbage på serien mod Horsens IC?

Jeg syntes at vi kan se tilbage på serien med god samvittighed, da vi viser at vi hører med blandt toppen i dansk basket. Vi har store chancer for at vinde i alle tre kampe, men formår desværre ikke at lukke kampene.

Jeg syntes at vi kan se tilbage på serien med god samvittighed, da vi viser at vi hører med blandt toppen i dansk basket. Vi har store chancer for at vinde i alle tre kampe, men formår desværre ikke at lukke kampene.

I har haft en rigtig flot sæson, hvordan ser du tilbage på sæsonen? I kan vel ikke andet end være tilfredse?

Ja, det har været en super flot sæson. Vi har haft et hold med en masse sultne spillere, der uanset hvad kæmper til sidste fløjt, og det har været en absolut fornøjelse at være en del af. Især med den opbakning vi har fået af vores publikum, der virkelig har skubbet os frem når det har set svært ud. Organisationen har virkelig formået at skabe en super fed ramme i Hørsholmhallen, og det har været helt specielt at spille vores hjemmekampe der.

Vi kan helt sikkert være vores sæson bekendt, men samtidig føler jeg at vi har holdet til mere. Vi har et rigtig godt mix af spillere, der komplimenterer hinanden godt, så giv os et endnu et år sammen og så tror jeg at det ville se anderledes ud lige nu. Uden tvivl.

Det var din første sæson i Hørsholm, hvordan har din første sæson været? Tilfreds med dit eget spil?

Jeg har virkelig nydt at være i Hørsholm! Jeg syntes at jeg kunne have været mere konstant i mine præstationer, men ellers syntes jeg at jeg har kunnet tilbyde holdet noget i begge ender af banen. Der er selvfølgelig altid nogle ting der kan forbedres, såsom at jeg nok kunne være lidt hurtigere på fødderne i forsvaret. Men det må man jo bare arbejde på til sommer.

Nu venter en bronzekamp, Hvordan skal i forberede jer på den kamp?

Vi skal komme ud og være fokuseret fra start. Når vi gør det kan vi vinde over hvem som helst, med de mange kvaliteter vi har på holdet. Men hvis vi starter som vi gjorde i de to sidste kampe mod Horsens, så bliver det svært at vinde en bronzemedalje. Ellers skal vi selvfølgelig scoute modstanderne og arbejde på at tage deres stærke sider væk, men det er jeg sikker på at Rafa og Davíd får styr på når vi ved hvem vi skal spille imod.

 

Interview   Thomas Sauer Hvidholm