Author

448 posts

Horsens tog den første kamp

Den første kamp i kvartfinale serien mellem Horsens IC og Team Fog Næstved, blev torsdag aften spillet i Horsens. En kamp der langt hen af vejen syntes at være meget lige, men som alligevel havde en klar vinder.

Horsens IC og Darko Jukic åbnede kvartfinalen, mens Mads Bloch var første scorer for Team Fog Næstved med en reducering til 7-2. Alle 7 Horsens IC point blev scoret af Darko Jukic. Keane Thomann stod noteret for 2 fejl efter blot 4 minutters spil af første periode og blev derfor skiftet ud, og på banen kom i stedet den unge Tobias Reinholt men også han måtte skiftes ud grundet begyndende fejlproblemer allerede i 1. periode. I stedet for ham var det en anden ung spiller, Edgaras Kvedaravicius der kom banen. Han kvitterede hurtigt med både en rebound og 2 point han spillede derudover en rigtig god kamp. Første periode var tæt fra start til slut og endte med en enkelt points føring til Team Fog Næstved: 23-24© Wyke Graphic

Keane Thomann kom tilbage på banen i anden periode og gjorde sit for atter at kunne bringe Horsens IC foran. Skyler Bowlin rundede 2. periode af med en 2’er til stillingen 58-51. En periode hvor Horsens IC spillede godt, men hvor Team Fog Næstved kunne holde sig inde i kampen ved hjælp af straffekast.

Efter halveg var det stadig tæt og begge hold skulle bruge godt 2 min. før de scorede. En alternativ aflevering fra Darko Jukic røg gennem både venner og fjender før den endte hos Keane Thomann der kunne bringe Horsens IC foran med 9 point til stillingen: 62-53.

3. periode sluttede 77-70, på en buzzer 3’er fra Skyler Bowlin.

Skyler Bowlin kæmpede hårdt for Horsens IC, og måtte også et smut ud og hilse på publikum for at forsøge at holde bolden i spil. Det lykkedes dog ikke.

Darko Jukic sendte publikum op af stolene med et dunk til stillingen 90-79. Skyler Bowlin satte på straffe sit point nummer 32 i kampen til sidst og Horsens IC’s point nummer 100 til slut stillingen: 100-84.

Horsens IC viste med dagens kamp at der alligevel er forskel på top og midt i basketligaen. Stillingen i kvartfinaleserien mellem Horsens IC og Team Fog Næstved er derved efter kampen: 1-0 til Horsens IC.

Boxscore:

(23 – 24) (35 – 27) (19 – 19) (23 – 14) – 100-84

Man of the Match: Skyler Bowlin

Horsens IC: Skyler Bowlin 32, Darko Jukic 27, Keane Thomann 16.

Team Fog Næstved: Caleb Wlaker 26,  Alex Murphy 18, Quinton Doggett 16.

1 view

“Sidste” nederlag til Horsens

Horsens BC tog lørdag eftermiddag imod BK Amager i Dameligaens sidste runde af grundspillet. Kampen blev spillet i Forum Horsens hal 2 også kendt som Park hallen.

BK Amager tog føringen fra starten af og førte med 2-10 allerede efter godt 3 minutters spil. Horsens BC fik gang i scoring i slutningen af perioden. Første perioder sluttede 14-26. Anden periode mindede meget om første. Der stod BK Amager på det meste, mens Horsens BC ikke rigtig synes at havde flow i spillet.

Anden periode sluttede 26-46. Horsens BC spillede ellers en udmærket kamp, men manglede skarphed bag 3’eren, hvor der blev airballet for meget, uden at tage rebounds og på straffe, hvor Horsens spillerne virkede til og havde svært ved at holde hovedet koldt. Hvad Horsens BC coach Martin Madsen har sagt i løbet af halvegen vides ikke, men det synes at havde en lille effekt på spillet.

Horsens BC fik scoret på deres chancer og tabte kun perioden med 1 (19-20). Tredje periode sluttede 44-66. Sidste periode virkede til at være noget som både Horsens BC og BK Amager bare ville havde overstået, der blev dog spillet til sidste sekund, men det var den lavest scorende periode. Kampen endte 54-81. Dette var Horsens BC’s 21 nederlag og det sidste nederlag i grundspillet.

Horsens BC kan se frem mod en kvartfinale serie mod et hold der også kan skrive 21-0 ud for kampe, dog med sejre, nemlig ligaens absolutte top hold SISU.

Kvartfinale modstanderen for BK Amager bliver Falcon.

Boxscore:

(14-26)(12-20)(19-20)(9-15) 54-81

Woman of the match: Catharina Palm Jensen 22 point og 13 rebounds

Horsens BC: Julie Ravn 16, Sophie Wich 12, Eva Bonde 8

BK Amager: Catharina Palm Jensen 22, Emilie Fogelstrom 13, Ida Klussmann 10, Maria Dinesen 10

0 views

SISU vandt i Farum arena

Onsdag aften tog Værløse BBK, i Farum Arena og foran over 1000 tilskurer, imod SISU. Med en sejr kunne Værløse BBK komme op på siden af Hørsholm 79’ers og endeligt sikre sin plads i slut spillet.

SISU lagde klart stærkest ud og efter 5 minutters spil, stod Værløse BBK kun noteret for et enkelt point ved stillingen 1-12. Som følge heraf tog Thomas Silfen time out, for at få gang i sit mandskab, dette lykkedes meget godt.

Anden periode var anderledes tæt, dog stadig med SISU i en kontrollerende rolle og de kunne da også gå foran til pause.  I 3. periode kom Værløse BBK tilbage og oven i købet foran. Dette bragte spændingen tilbage i kampen. En teknisk fejl til Justin Baker i 4. periode vendte dog op ned på det hele. Mickey Dennis var sikkerheden selv på alle straffekast og bragte SISU tilbage i front og derfra holdt SISU føringen, på trods af Værløse BBK kæmpede alt de kunne.

Kampen endte med en sejr til SISU 70-59 samtidig vandt BC Aarhus over Aalborg Vikings, hvilket gør der stadig er spænding om de nederste pladser i Basketligaen.

Boxscore:

Perioder: (9-17)(22-19)(19-12)(9-22) 59-70

Man of the Match: Mikael Vincents Nielsen 20 point og 6 rebounds.

Værløse BBK: Nicolas Christensen 12 Richard Delk 12 point.

SISU: Mikael Vincents Nielsen 20, Mickey Dennis 17 point.

 

Tekst   Svante Brink

0 views

Johan Enbom slutter i 79ers efter denne sæson

Pressemeddelelse:

Efter 4 sæsoner så har basketballklubben Hørsholm 79ers af økonomiske årsager set sig nødsaget til at afslutte samarbejdet med dameligaholdets head coach. Johan Enbom fortsætter til afslutningen af den indeværende sæson.

Hørsholm 79ers kæmper for at få økonomien til at hænge sammen i denne og næste sæson, hvorfor denne beslutning har været nødvendig.

”Vi bliver nødt til at have fuld fokus på økonomien, hvis vi fortsat skal drive en ligaklub i Hørsholm. Det er bestemt ikke en nem beslutning, da vores samarbejde med Johan har været særdeles godt”,

udtaler Henrik Norre, medlem af Hørsholm 79ers bestyrelse.

”Han har løftet vores niveau for træning, teknik og taktik til et højere plan, og han har haft stor indvirkning på udviklingen af pigesiden i ungdomsafdelingen i Hørsholm Basketball Klub.”

Enbom fortsætter sit arbejde i basketballklubben, hvor han stopper ved udgangen af sæsonen. ”Vi så gerne, at han gjorde arbejdet færdig for denne sæson, og det er han også selv motiveret for at gøre, hvilket vi er meget glade for”, siger Henrik Norre. ”Det er ærgerligt, at klubben ikke har mulighed for at arbejde videre med mine ambitioner og vælger at afslutte samarbejdet nu. Jeg coacher sæsonen færdig med 100% opbakning fra alle på holdet”, udtaler Johan Enbom.

Johan Enbom, som også er dansk damelandsholdstræner, har i løbet af de 4 sæsoner han har været i Hørsholm vundet en DM guldmedalje, to DM sølvmedaljer, en pokal-sølvmedalje, og han blev i sæsonen 2010-11 udnævnt til ”Årets Coach” i Dameligaen.

 

Kilde:   dameligaen.dk

7 views

Top mod bund

Søndag eftermiddag stod på et opgør mellem top og bund. Horsens IC tog imod Aalborg Vikings, og på trods af 30 points forskel i ligaen, blev det en meget tæt kamp.

Horsens IC startede som man kunne forvente bedst, mens Aalborg Vikings forsøgte at blive varme bag 3’eren. Dette lykkedes for Aalborg Vikings og på grundlag af en rigtig god anden periode, som de vandt 14-23, kunne de gå til pause foran med stillingen: 36-39. Anden periode bød på kampdebut til Tobias Reinholt for Horsens IC. Han blev dog ikke stillet overfor nogen nem opgave, i det han skulle forsøge at dække Milan Bjegovic under kurven.

Efter pausen begyndte det at blive tæt. Horsens IC havde flere gode angreb, der gik til en særdeles varm Skyler Bowlin, mens Aalborg Vikings valgte kloge 3 points skud.

Der var ingen tvivl om at hvis basketkampe kun varede 3 perioder, ville Aalborg havde vundet, da de var det bedst spillende hold. Desværre for Aalborg Vikings består en basket kamp nu engang af 4 perioder og i den 4. periode tabte Aalborgs smalle trup pusten og Horsens IC kunne hive en sejr hjem på et enkelt point, der gør at de fortsat er alene på 2. pladsen, med Bakken Bears lige efter sig.

Kampen endte: 74-73

Boxscore:

(22-16) (14-23) (16-18) (22-16) 74-73

Man of the match: Skyler Bowlin (27 Point)

Horsens IC: Skyler Bowlin (27) Darko Jukic (15) Keane Thomann (10) Daniel Friederich (10)

Aalborg Vikings: Anthony O’neal Jones (27) Luis Carlos Guzman (12) Milan Bjegovic (11) Mads Kofoed Rasmussen (11)

 

Tekst   Svante Brink

0 views